DSU BALLERUP

Kursus, 30. januar – 1. februar

1. januar 2009 · Skriv en kommentar

Kære alle,

Lokalkurset vil i år blive afholdt den 30. januar til 1. februar, i Roskilde. Kurset vil, udover at byde på fire forskellige kurser, give dig mulighed for at debattere med en folketingspolitiker, indeholde par gode fester og give dig en masse nye venner. Kurserne der i år vil blive udbudt er: Intro-, faglig-, Street Fighter- og Ideologikursus. Det er en god blanding af kurser, for enhver smag. Ta’ en ven, dig selv og dit gode humør med til dette års brag af et lokalkursus.

Introkursus
Hvis du er ny i DSU eller overveje at blive politisk aktiv så er dette kursus lige noget for dig. På kurset vil vi lære mere om politik med særlig fokus på ulighed og fattigdom. Vi vil se nærmere på hvorfor millioner af børn sulter verden over og hvorfor alle ikke selv kan vælge hvad de vil bruge deres liv på. Det bliver super spændende, men selvfølgelig på et niveau hvor alle kan være med. Det bliver politik på den sjove måde og vi skal selvfølgelig også bruge en masse tid på at lære hinanden og DSU rigtig at kende.

Alle nye eller potentielle medlemmer af DSU er velkomne!

Arbejdsmarkedskursus
Fagbevægelsen har sejret ad helvede til – godt! Så er der overhoved noget tilbage at kæmpe for? De fleste danske arbejdere har både bil, hus og ferie hver år. Men er det hele nu også så godt for alle danskere på arbejdsmarkedet? Og hvad er de nye kampe for arbejderbevægelsen? Og hvordan kan du være med til at gøre en forskel? På kurset vil du både blive undervist i arbejdernes historiske kampe, for en bedre hverdag for almindelige mennesker, men du vil også få redskaber og viden, der giver dig muligheder for at gøre en forskel. Kurset vil forsøge at blande det praktiske med det teoretiske.

Kurset henvender sig til faglige og alle andre der interesserer sig for kampen for en bedre dag for almindelige mennesker.

Street Fighter
Vil du lære at planlægge en kampagne? Vil du være en ægte ”kampagnehaj”? Og vil du gerne udfordres? Så er dette kursus noget for dig. Kurset vil blive både krævende og lærerigt. Du vil lære at planlægge en kampagne fra idé til handling. Du vil blive tvunget ud i situationer du ikke havde regnet med. Dine undervisere vil være i et gear, du ikke havde forventet. Men én ting er sikkert: du forlader ikke kurset uden at være blevet en bedre ”kampagnehaj”.

Kurset henvender sig til nye DSUere såvel som ældre. Det vigtigste er at du tør lade dig udfordre. Undervejs i kurset vil du være med til at planlægge en større kampagne for alle kursister.

Ideologikursus
Er ideologierne forsvundet fra dansk politik? Handler dansk politik bare om at erobre midtervælgerne? Findes der stadig ideologiske bannerførere i partierne? Hvad er i givet fald deres rolle i Folketinget og internt i deres partier? Er de politiske ungdomsorganisationer blevet kloner af deres moderparti eller er de partiernes ideologiske vagthunde? Alt dette vil vi komme til at beskæftige os med på dette ideologi-kursus, hvor vi også vil få spændende gæster udefra, med forskellige baggrunde og holdninger til brugen af ideologi i dansk politik.

Kurset henvender sig til erfarne DSU’ere, som har mod på at diskutere og lade sig provokere.

Tilmeldning kan ske her

Vi glæder os til at se jer alle sammen.

Venlig hilsen
DSU Sjælland, Nordsjælland og Københavns Omegn

Kategorier: Uncategorized

0 responses so far ↓

  • There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.

Skriv en kommentar